1.

 

Kem g enn af kldum heium

kra flj, til n.

Frerasvip fannabreium

fengu stefin mn.

 

g hef reika eftir sum

allan veg til n

til a kveikja von me vsum.

Var n rfin brn.

 

Hrarvldin vetrarrku

villtan tru dans;

von a kld veri slku

vru ljin manns.

 

Blik fr rauum stareldi

eftir nauir mr

sumarauugt slarveldi

san bau hj r.

 

stin mean llu ri

okkar gei hj

allt var kvei eins og glei

entist han fr.

 

 

 

2.

 

Til ei ltur tin mr

trrri stu velja hr

ljin fru breidd bla,

bagar stri daglegt a.

 

Margt a snasar manni eim

mu flas um van heim,

sem dagan sku r

forlaga sjinn rr.

 

Ormar gnaga illir ar,

yfir dragast banvnar

eldrigningar yndis,

afleiingar gfuslys.

 

 

Hyrjar baldinn byrinn ver,

byrjar aldrei fyrir grr

drafnar hnu hafnar v

hafnir mnir stafninn .

 

 

3.

 

r mansng 1. rmu.(ferskeytt)

 

Fjll austri fagurbl

freista dalabarnsins.

Ungur fylgir skur

upp til jkulhjarnsins.

 

Sveima heimahgum fr

hef g vors degi,

va sta rddi

unga hraunavegi.

 

Heiin breia hugumkr

hvetur viljann ofar.

Leiin seiir, frum fr,

fgrum snum lofar.

 

Gangan skist ruggt enn

urarrti mti.

Einatt hlutu heiamenn

hggvinn ft grjti.

 

 

Hver, sem ofar a n,

einskis meti getur

tt fangi fi s

fjk og hreti betur.

 

Anda heitum yndi ng

unasreitir geyma.

Seinna leitar rin

inna sveita heima.

 

 

 

4.

 

Slr hafi himinbl,

hyllir undir dranga,

geislum stafar sl s,

signir grund og tanga.

 

t me snum einn jeg geng,

a er hrannir falla,

heyri blnum hrpustreng

hafmeyjanna gjalla.

 

Vi ann minn eyk jeg spor

t vi svarta dranga;

a eru hljmar nir, vor,

eir til hjarta ganga!

 

(Blessa vertu og velkomi,

vori yndisbjarta,

, sem allt af fr og fri

fyllir sjerhvert hjarta!)

 

 

 

5.

 

Hugann seia svalli fr

sundin, heii og skrin;

vona-lei er valin

vestur Breiafjrinn.

 

Alt er bori burtu grm

bi af Skor og fjllum,

v a vori blm vi blm

breiddi sporum llum.

 

Dgur-halli daggperlum

dreifir vallargrann;

bjargastalla beltast um

blessu fjallaman.

 

rjti gri essum sta,

er li a skeium,

v a hli er opi a

thafsmium breium.

 

 

 

6.

 

g er a horfa hugfanginn

hljum sumarblnum

yfir litla lkinn minn,

sem lur fram hj bnum.

 

, hve marga skustund

ur hr g dvaldi,

saklaust barn me ltta lund,

og leggina mna taldi.

 

B g ltinn byggi ar

og blmum utan skreytti.

Yfir tn og engjarnar

oft g lknum veitti.

 

N er ekkert eins og fyr;

llu s g muninn:

lngu tndir leggirnir

og litli brinn hruninn.

 

ska hverfur. Yndi dvn.

Allt er lkt og draumur.

fram lur fin mn

eins og lkjarstraumur.

 

Mean um yljar bl

og andinn m sig hrra,

skal g syngja ltil lj

lknum silfurtra.

 

egar eg er uppgefinn

og eytt hef krftum mnum,

langar mig ssta sinn

a sofna bkkum num.